Testpersoner søges til High5-test

Skrevet d. 08/02-2010 kl. 10:52 af Andreas Pedersen

Ernst Albin Hansen, ph.d. og lektor i idræt ved Aalborg Universitet, er hovedpersonen bag en undersøgelse, som skal sammenligne resultaterne for en cykelrytter, der bruger sin sædvanlige ernæringsstrategi imod den anbefalede mængde.

Test

Forsøget gennemføres i samarbejde med energidrik-producenten High5, og Ernst Albin Hansen søger i den forbindelse 16 testryttere til undersøgelsen.

High5s danske marketingchef Thure Kjær siger: ”High5 har længe holdt på, at din sportsernæring kan gøre en større forskel end noget andet. Vi mener, at hvis du bruger et produkt til 40 kroner rigtigt, har det en større betydning, end hvis du bruger store summer på udstyr til din cykel. Derfor er vi meget glade for, at vi kan levere vores produkter til Ernst Albin Hansens undersøgelse, så vi kan se resultatet sort på hvidt.”

Ernst Albin Hansens udgangspunkt er, at der kan være noget om snakken: ”Det overrasker mig meget, hvor lidt folk tænker over, hvad de spiser og drikker, når de dyrker sport. I vores forskningstests har vi mødt atleter på alle niveauer, selv i verdensklasse, som ikke bruger deres energi-produkter på den rigtige måde.”

Hans undersøgelse handler om at indtage den rigtige mængde energi imod ikke at indtage den rigtige mængde, forklarer han. Undersøgelsen er opdelt i to tests: I den ene test kan rytterne bruge de produkter, de selv ønsker, og de kan drikke så meget eller så lidt, som de har lyst til. I den anden test, får de udleveret energiprodukter fra High5 i de doser firmaet anbefaler, og testpersonalet sørger for at de indtager præcis den rette mængde vand og kulhydrater.

Ernst Albin Hansen forklarer: ”Denne undersøgelse vil fokusere på, hvordan man kan forbedre sin præstation ved at bruge sportsernæring rigtigt. Den kommer ikke til at pege på om lige præcis High5 er et bedre produkt.”

Læs mere om forsøget på http://www.energysport.dk/index.php?id=1004&menuid=233




// Riis er igen uden pressechef(10:43 - 10/02)
// SEJR TIL VERDENSMESTRENE I BALLERUP!(00:17 - 10/02)
// Bruno Risi først i Derny Super-Revanche(21:12 - 09/02)
// Alex spurtbesejrede Hester i Ballerup G..(20:56 - 09/02)
// Lander og Kreutzfeldt vindere af UIV Cu..(18:57 - 09/02)
// Samlet sejr til Leth og Pedersen i mini..(18:32 - 09/02)
// Verdensmestrenes Principia-cykler(17:01 - 09/02)
// PROFIL: Italienere i gult(09:28 - 09/02)
// Kyllingen uden UCIs biologisk pas(08:32 - 09/02)
// Alex Rasmussen: Jeg kan vinde VM i scra..(01:05 - 09/02)
// Mørkøv: Vi håber på sprinterafgørelse i..(00:42 - 09/02)
// Danny Stam og Peter Schep i front med j..(23:45 - 08/02)
// Keisse spurtsejrede i Playitas’ Derny-S..(21:34 - 08/02)
// Danny Stam vandt Gittermands Derny Gran..(20:42 - 08/02)
// Tristan Marguet i hurtigste tid(20:26 - 08/02)
// Lander og Kreutzfeldt øger føringen(18:43 - 08/02)
// Mini 7’erne tilbage i front efter domin..(17:43 - 08/02)
// Odder CK snart klar med lillebror(15:56 - 08/02)
// Tysk toppar neutraliseret(15:10 - 08/02)
// Alex Rasmussen deltager i Scratch ved V..(10:06 - 08/02)
// Team Concordia gør debut i Tour de Norm..(09:49 - 08/02)
// Elmgreen: Plads til flere danske par i ..(21:50 - 07/02)
// Omgange til handicapjagten uddelt(19:58 - 07/02)
// Sydafrikansk sejr til Trine Schmidt(19:34 - 07/02)
// Michael Mørkøv: Stor respekt for handic..(19:01 - 07/02)