Team Saxo Banks danske holdejer, Bjarne Riis, er igen på jagt efter en ny pressechef, da holdet har valgt at bryde samarbejdet med Rasmus Bækvad, der skulle have løftet arven efter Brian Nygaard, men nu er danskerholdet uden pressechef igen.
”Efter prøvetiden fandt vi ud af, at vi ikke passede sammen, og vi valgte at afbryde samarbejdet,” siger Riis til EkstraBladet.dk.
Bjarne Riis påpeger, at alle parter var enige om beslutningen om at ophæve samarbejdet, som derfor bringer en stilling ledig hos Riis.
Foto: Mads Carlsen // Bjarne Riis var til 6-dagesløbet, hvor par nummer 7 tog sejren.


